Kreativt kunsthåndværk

Når idéerne ikke kan udtrykkes via lærredet, finder de form på anden måde. Jeg udforsker stedse nye materialer, hvor hænderne får lov at forme, lege og undersøge. Legen og glæden er essentiel for at jeg bevæger mig kreativt og finder ny inspiration og min læring går ofte på tværs af teknikker og materialer.
Materialerne er meget ofte genbrug og det er ikke tilfældigt. Bæredygtighed har høj værdi for mig.
Jeg sælger tingene på markeder og i et butiksfællesskab og har dem ofte på lager, så er du interesseret i noget, så kontakt mig gerne.

Tiffany blomster

Lavet af glasafskæringer fra Tiffany englene. Glasset er fra gamle blyindfattede vinduer.
Kan også stå ude.

Tiffany engle

Englene består af genbrugte dele fra gamle blyindfattede vinduer, skåret kongeligt porcelæn og spejle.
Kan også hænge ude.

Tiffany blomster

Blomsterne er smukkest og mest levende, når de hænger i vinduet og man kan se igennem det smukke glas.
Kan også hænge ude.

Dobbeltvase

Lavet af brugte nedløbsrør

Lysfangere

Gamle spejle har fået nyt liv.
Kan også hænge ude.

Blomsterbilleder

Tørrede og pressede blomster giver skønne mindelser om sommeren.

Sure gamle mænd

Fiberbeton er et skønt materiale at lege med, her er det et par skulpturer på gamle brosten.

Gamle møbler får nyt liv

Jeg har i mange år redesignet gamle møbler med både maling og collage.

Varmebrikker

Gamle, hvide klinker, som har fået en ordentlig omgang lækkerhed og 3 gange gulvlak ovenpå. Perfekte under gryden, potteplanten, eller som pynt på væggen.

Lampeskærme

Skærmene er nye og har fået decoupage og hæklede blomster med gamle knapper indeni.

Lamper med kunst lampeskærme

Gamle lampefødder, ofte med maling på, og nye lampeskærme med fuldt skrald på collagen.

Hoved med torso

Skulptur i fiberbeton med torso af træstykke fundet i skoven.

Opsatser

Ofte med et twist, lavet med gammelt kongeligt porcelæn. Til kager, slik, sushi, nødder og ikke mindst smykker.

Julekugler

Gammel julepynt, som har fået en omgang decoupage, glitter og andet.

Dekorerede krukker

Alle krukker er unikke.

Tidligere værker

Arkiv